Dine data, dine rettigheder
Overblik
TankOp er udviklet af Ronni Hessellund. Denne privatlivspolitik beskriver hvordan appen indsamler, bruger og beskytter dine data.
TankOp er designet med privatlivsbeskyttelse som det vigtigste princip. Vi indsamler og opbevarer så lidt data som muligt.
Den korte udgave
Din IP adresse sendes til Cloudflare når du henter priserne, og gemmes i Cloudflare system logs. Derudover sendes og logges ingen yderligere data om dig.
Du kan ikke oprette en bruger, så hvis du reinstallerer app'en forsvinder dine indstillinger. Der er så få indstillinger, at det klarer du nok.
Data vi indsamler
Lokationsdata: TankOp bruger din enheds placering til at vise nærliggende tankstationer og beregne afstande. Din lokation sendes ikke til vores servere og forlader aldrig din enhed. Al lokationsbehandling sker lokalt på din iPhone.
Rabatkort-valg: De rabatkort du vælger gemmes lokalt på din enhed via iOS' standard-lagring (UserDefaults). Disse data forlader aldrig din enhed.
Brændstofpriser: Appen henter brændstofpriser fra vores eget API, og disse forespørgsler indeholder ingen personlige oplysninger.
Data vi IKKE indsamler
- Ingen personlige oplysninger (navn, email, telefon)
- Ingen brugerkonti eller login
- Ingen sporingsdata eller analytics
- Ingen reklame-ID'er
- Ingen data deles med tredjeparter
Tredjepartstjenester
TankOp bruger Apple MapKit til kortvisning. Apples egne privatlivsbetingelser gælder for denne tjeneste. Vi bruger ingen andre tredjepartstjenester, analyseværktøjer eller reklametjenester.
Datalagring
Al data gemmes lokalt på din enhed. Brændstofpriser caches lokalt for offline brug og opdateres automatisk når du har internetforbindelse. Ingen data opbevares på vores servere.
Børns privatliv
TankOp indsamler ikke bevidst data fra børn under 13 år. Appen kræver ingen personlige oplysninger fra nogen bruger.
Ændringer
Eventuelle ændringer til denne privatlivspolitik vil blive offentliggjort på denne side. Ved væsentlige ændringer vil vi opdatere datoen nedenfor.
Kontakt
Har du spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os på support@tankop.dk.
Sidst opdateret: februar 2026